Service & rådgivning
Serviceeftersyn luft/luft
Hvis du vil have det bedste ud af dit køb af en luft/luft varmepumpe, er det vigtigt at vedligeholde den og bruge den rigtigt. Levelængden og effektiviteten afhænger af det miljø, pumpen hænger i. Med et serviceeftersyn fra SB Service rådgiver vi om brug, funktioner og vedligehold. Vi kan komme én gang og sørge for, du er sat godt ind i (næsten) alting, eller vi kan lave en ordning, hvor vi kommer forbi med jævne mellemrum og sikrer, at alt er som det skal være. Vi anbefaler omkring 2 år – nogle tilfælde oftere og andre sjældnere, men vi tager altid udgangspunkt i dine ønsker og behov.
SB Service eftersyn indeholder blandt andet
- Kontrol af isoleringen og udbedring efter behov
- Kontrol af pumpens tæthed
- Kontrol af effektivitet
- Kontrol af sikkerhedsafbryder og jordforbindelse

Rådgivning
SB Service kan med sine mange års erfaring rådgive dig i valg af varmepumpe og fejlsøgning. Vi rådgiver dog kun Mitsubishi pumper. Hos os får du ærlig rådgivning, og vi fortæller også, hvis vi med lille sandsynlighed ikke kan svare på dine spørgsmål.
Vi oplever mange kunder, som ikke har fået god nok vejledning ved opsætning af varmepumpen. Effektiviteten af varmepumper afhænger nemlig blandt andet af placering – både af indedel og udedel. Der er flere hensyn at tage, som ikke alle kender til. Da vi har monteret, installeret og serviceret i snart 30 år, har vi set tæt på alle mulige og umulige scenarier. Med os med på råd får du de bedste forudsætninger for en langvarig og bæredygtig løsning, som opfylder dine behov. Du er velkommen til at kontakte os, uanset hvor du er i processen – før valg af pumpe, inden køb og også efter køb og montering.