Skal vi ringe til dig?
Hvem er SB Service?
SB Service er en lille virksomhed på Djursland, som sælger, installerer og servicerer varmepumper. Vi har mere end 25 års erfaring.
Firmaet er autoriseret MITSUBISHI ELECTRIC forhandler, registreret hos KMO (Kølebranchens Miljøordning) og godkendt af Energistyrelsen som VE-installatør.
I dag forhandler og monterer vi Mitsubishi Electric varmepumper fra Kinnan. Vi servicerer og rådgiver både inden for luft/luft og luft/vand og altid ud fra erfaring og sund fornuft. Vi starter med at lytte til dine ønsker og tanker, hvorefter vi som regel aflægger et besøg, så vi bedst kan finde frem til den løsning, som bedst matcher dine behov. Det kan være svært at finde ud af, hvilken løsning man skal vælge, og dit bedste udbytte af en varmepumpe vil ofte afhænge af fx placering både af inde- og udedel, hvilket vi kan hjælpe med.
Du kan finde og læse om modellerne her.
Er du i tvivl om, hvilken varmekilde der er rigtig til dig og din bolig, anbefaler vi siden sparenergi.dk, hvor du kan finde stort set alt du skal vide om de forskellige typer varmepumper.


Historien bag
Søren Bruun etablerede SB Service i år 2000 med henblik på at servicere transportable køleanlæg fx kølecontainere. I 2002 blev firmaet forhandlere af Fujitsu varmepumper og siden da har fokus tiltagende været på luft/luft og luft/vand varmepumper til private og erhverv.
Helle Bruun gik fuld tid i firmaet i 2018 med en helt ny og banebrydende måde at rense luft/luft varmepumper på. Den nye og effektive rensning vedligeholder varmepumpens effektivitet og sikrer kunden bedst udbytte samtidig med at forlænge levetiden på pumpen. Alt i alt viste metoden sig, at gøre varmepumpen endnu mere bæredygtig, idet den beholder sin effektivitet i flere år.
I dag står Helle for driften af virksomheden og fortsætter med at sælge, installere, servicere og rense luft/luft varmepumper.
Søren har taget en rådgivende rolle særlig på luft/vand varmepumper. Han servicerer nuværende kunder samt nye kunder med mitsubishi anlæg.
Rens og vedligehold af din luft/luft varmepumpe
Din varmepumpe sørger ikke bare for en behagelig temperatur, men renser også luften i dit hjem. Det er en fordel i alle hjem, og især i hjem med allergikere. Selvom vi ikke kan se “snavs” i luften, så sætter det sig i varmepumpens filtre. Derfor er det vigtigt at holde varmepumpen ren og støvfri for at beholde den gode effekt.
Du kan (og bør) selv rense filtrene i varmepumpen, som kan tages ud uden brug af værktøj. Hyppigheden afhænger af mange ting, men har du eksempelvis husdyr, bør du kigge filtrene efter hver 2. uge. Hvert hjem er forskelligt, så prøv dig frem.
Der er dog også dele af varmepumpen, som man ikke selv kan komme til. Derfor er det en god idé at få en professionel rensning en gang i mellem. SB-Service tilbyder som et af de eneste certificerede firmaer i Danmark rens af luft/luft varmepumper.
Se hvordan vi renser din varmepumpe her (video)
En EFFEKTRENS giver:
- Bedre indeklima
- Bedre varmefordeling
- Lavere el-regning
- Reducerer brandfare
- Forlænger varmepumpens levetid
